Tigergården

Aktivt byrum i det centrale Odense

Byrummet tager sit navn fra en forhenværende skofabrik, Tiger Sko, der er transformeret til et nyt ungdomsboligprojekt med tilhørende byrum. Hvor der tidligere var en stor mur, der skærmede fabrikken mod byen, har vi nu åbnet mod byen med siddetrapper mod gaden, der forbinder gade- og gårdrum.

Byrummet rummer geometriske, specialdesignede siddeelementer i cirkler, trekanter og rektangler. Derudover binder grafiske elementer i belægningen pladsen sammen og sikrer en grafisk p-plads – også når der ikke holder biler.

Byrummet ved Tigergården er en del af det urbane liv i området omkring banegården.

Her afslutter gården, sammen med TBT-tower, byudviklingsprojektet Thomas B. Thriges Gade mod Østre Stationsvej og danner en markant byport til den nye bydel.

Projektet er bæredygtigt og DGNB Guld-certificeret.


Data
Nomineret til Renoverprisen 2024
År, Sted:, 2022 , Odense

Arkitekt: GPP

Bygherre: AG Gruppen

Fotos: Jan Jul Søndergård