Trondheim Torv

DESIGN AF MØBELSERIE, SCENE OG BELÆGNINGSFLADE 

Forslaget lægger vægt på torvet som en sammenhængende helhed, der samtidig skaber nicher, retninger og særlige områder med deres eget præg.

Torvet er som helhed en stor flade, mens raffineringen skaber liv og nuancer, som giver spil i fladen.  De barokke akser markeres elegant via belægningsretninger, som møder hinanden. Akserne danner de vigtigste bevægelseslinjer gennem pladsen og er med til at forme opholdszoner, scenegulv og plateau omkring statuen. 

Torvets indretning med møbler i forskellige højder, stående, siddende, liggende og legende, er med til at løsne den stramme form. Møblerne bygges i velkendte, lokale materialer og placeres i klynger, som opfordrer til ophold og interaktion.

4 portelementer indgår som en del af belysningskonceptet. Portelementerne gløder gennem revner i træsøjler stakket på langs. Portene understreger de barokke aksiale linjer og skaber et intimt rum på pladsen. Pladsen flyder ikke længere ud i de sideløbende gader, men defineres af bygninger, træer og portene.

Indbudt konkurrence

Arkitekt: AART

* Projektet er udarbejdet i BSAA URBANlab, som Mette Bruun Yde var medstifter og indehaver af frem til marts 2016