sportsrambla til idrætspark

PARKOUR- OG SKATER-RAMBLA TIL BJERRINGBRO IDRÆTSPARK

Projektet er støttet af Lokale og Anlægsfonden, som skrev: "Uden for Bjerringsbro Idrætspark kommer der et 185 meter langt "aktivitetsbånd", der bliver inddelt i fem zoner med forskellige muligheder. Det bliver bl.a. muligt at styrketræne, skate og lege. Som en del af aktivitetsbåndet anlægges der to multibaner: En overdækket multibane med sportsgulv til boldspil, som fører direkte ind i selve idrætshallens nye multisal. En anden multibane bliver til sandboldspil, hvor sommerens sol kan nydes, mens der dyrkes beachvolley, fodbold eller strandhåndbold."

Ramblaen lægger sig rundt om idrætsparken med et forløb af forskellige aktiviteter og løbebaner, der forskyder sig i niveauer. Skater- og parkourmure er udarbejdet således, at også cykeltrialudøvere kan benytte banen. En playspot til de små, som udfordrer motorik og balanceevner og danner siddemuligheder til forældre. En overdækket multibane udføres med bander, der kan benyttes til ophold og skateraktiviteter.

Arkitekter: GPP Arkitekter

* Projektet er udarbejdet i BSAA URBANlab, som Mette Bruun Yde var medstifter og indehaver af frem til marts 2016